Pulverbolsjer trin for trin.

Nu vil jeg vise dig hvordan man laver bolsjer med pulver i.

Sørg for at have alle ingredienserne klar. Og du skal have lavet en heksepulverblanding klar inden du går i gang.

Heksepulverblanding består af: 1 spsk. Lakrids og 2 spsk. salmiak.
Hvis du vil have den stærkere kommer du mere salmiak i.

Du kan også blande peber i, og salt i, alt efter hvordan du vil have dit pulver i bolsjet til at smage, brug din fantasi, og gå i gang.

Det er ganske let at lave, og det er bare at prøve sig frem.

Rigtig god fornøjelse.

Sørg altid for at have alle dine ting parat - mål op inden du starter, det gør det hele meget lettere.
Vi skal nu lave et Salmiak-lakridsbolsje med pulver i. For at gør det lettere for dig, skal du blande salmiak og lakrids sammen inde du hælder det i massen - det gør det lettere at ælte i.
Nu blander du farve, salmiak/lakrids og anis/stjerneanis i massen og ælter det godt sammen.
Når du har æltet ingredienserne i, bruger du vævet til at ælte bolsjemassen, er du i tvivl, så se under menuen: Bolsjekogning trin for trin.
Når din bolsjemasse har taget form, her mener jeg at den ikke flyder helt ud, den må nemlig ikke være for blød når du kommer pulver i.
Nu flader du den ud, så den har en ca. ½-1 cm tykkelse.
Nu tager du den hekseblanding (salmiak-lakridsblanding), og kører en spsk. af hen over bolsjemassen.
Tag nu yderst i bolsjemassen og læg den over pulverstriben. Se næste billed.
Her kan du se hvordan jeg lægger bolsjekanten over pulveret, og når du har lagt massen over, laver du en stribe mere.
Du laver 3 striber pulver i alt. Og slutter med at tage den anden side at bolsjemassen og lægger over.
Luk nu lige siderne så pulveret ikke falder ud.
Hiv nu i pølser og klip dine bolsjer, det er vigtig at du klipper dem, for så lukker du for at pulveret falder ud.